Gravid uge 26: 100 dage til termin!

Flyt eller forny…

– Er der et sjovt og hyggeligt lille TV program på TV2 der hedder. Og faktisk er det nok lige præcis det spørgsmål vi har stillet os selv det sidste lille års tid. Egentlig bor vi lige der hvor vi gerne vil, på Islands Brygge, i en, synes vi, skøn lejlighed. Den ligger på 4 sal, så der er lyst og dejligt. Vi kigger lige ud over fælleden, vi kan se grøn natur og heste der græsser så langt øjet rækker. Vi har over 100 m2 og en dejlig altan, så hvad er problemet?

Ja faktisk er der kun to ting vi kunne ønske at ændre på. Det første er, at lejligheden er en vi lejer, og måske vi godt kunne tænke os at være en smule fremtidssigtede og komme til at eje noget i stedet. Og den anden ting er, at lejligheden, som så mange nye lejligheder på bryggen, er indrettet med få værelser og en stor lækker stue. Det med værelset kan sådan set godt løses, for planløsningen i lejligheden tillader sådan set fint, at vi bygger et ekstra værelse. Dog på bekostning af vores store lyse stue med store panorama vinduer i hver ende.

Netop det med at give afkald på vores store stue gjorde, at vi for ca. et år siden valgte en anden løsning. Vi byggede en såkaldt murphy bed, sådan en hvor man slår den ned når man skal sove, og slår den op så den ellers bare ligner et skab. Og jeg må sige, at den virkelig har virket upåklageligt. Alle de bekymringer jeg havde, så som at jeg ikke ville kunne falde i søvn når min kæreste stadig så fjernsyn eller andet, har slet ikke været et problem.

Så hvorfor at det så stadig at overskriften på dette indlæg hedder flyt eller forny…

Jo det er fordi, at nok hovedsageligt undertegnede alligevel har kunne mærke, at det er nødvendigt med et rigtigt soveværelse. Eller måske mere bare et MIT/vores værelse. Problemet er ikke når vi sover, men derimod når sengen bliver pakket væk. Jeg føler mig ærlig talt lidt hjemløs, når jeg træder ud af badet og ikke har et sted at gå hen og klæde mig på. Eller et sted at gå ind og lukke døren hvis jeg lige har brug bare lige en halv times ro midt i en travl weekend med børn. Jeg føler, at jeg i alle mine vågne timer herhjemme, er lige midt i orkanens øje.

Derfor har vi det sidste år kigget med, når nye boliger blev sat til salg. Vi er dog også kommet til den konklusion, at vi er super glade for at bo på Bryggen og det er rigtig svært at finde et tilsvarende område til de penge vi synes vi vil bruge på at bo. Så… trommehvirvel tak… Vi har valgt at FORNY.

Farvel til den store stue og velkommen til en nu lidt mindre stue og hyggelige lille kæreste oase. Nu hvor det begynder at tage form kan jeg mærke, at det er den helt rigtige løsning for os. Nu skal vi optimere og have lidt ro på. Noah har fået teenageværelse, og vi får vores egen lille hule. Og Loui har jo stjålet vores tidligere så nydelige soveværelse, så han er prinsen på ærten 🙂

Og må jeg så lige tilføje, at jeg er SÅ godt tilfreds med at have en kæreste, der da bare lige banker en væg op og fixer alle mine skøre byggeprojekter <3

42f5c72d-fcb5-4a99-abe4-ef7962e87297 60d0c8a4-3d33-4a11-8679-61f10f9b1b84 56757afd-ee6b-4d33-ba08-9842b6cdc2e5 96412f76-4bde-4dd2-be4b-713e9110f034 12525475-80e4-496a-be8b-fb2e9d14bd7e d9e4b396-be18-4c69-b2dd-ac1c26f4df68

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gravid uge 26: 100 dage til termin!