Lidt om at føle sig utilstrækkelig

Puha. Søndag aften, klokken er kun 21 og jeg er helt baldret. Vi har været på farten hele ugen med en masse planer og selvom det har været SÅ hyggeligt, så ånder jeg også lettet op nu hvor jeg sidder i sofaen i fuldkommen ro. Nu har jeg lige brug for lidt mig-tid inden sengen kalder.

Tirsdag var vi i Leos legeland. Onsdag i legestue om formiddagen og så kom min mor forbi til kaffe om eftermiddagen. Fredag lagde vi ud med vuggestuebesøg, så en tur i zoologisk have og senere mad hos Pia på Bryggen. Lørdag eftermiddag tog Anne-Mette og jeg Malte med i svømmeren og lørdag aften var jeg ude og spise med en veninde. Idag har vi haft besøg af min svigermor det meste af dagen.

Når jeg lige ridser det sådan op, lyder det lidt voldsomt. Og det kan jeg også mærke, at det har været. Jeg var presset og træt fredag, hvilket resulterede i en kort lunte og en tudetur. Det er dumt af mig at lave så mange sociale aftaler, for jeg burde kende mig selv godt nok til at vide, at jeg ender med at blive for overstimuleret, hvis jeg ikke har energi og overskud nok at give af. Men i den seneste tid med bachelorskrivning har min mand og jeg siddet med en følelse af, at føle os lidt utilstrækkelige som forældre. Vores overskud og energi har ikke været til, at tage ud jævnligt og lave aktiviteter med Malte i samme grad, som da jeg havde barsel. Vi er bange for, at han har kedet sig, da han er herhjemme med os. Og for at mindske den følelse, prøver vi ihærdigt at indhente alt det forsømte nu, inden semester og vuggestuestart.

Det er hårdt med den konstante dårlige samvittighed. Det er så dumt med alle de forventninger man har til sig selv – at man sætter barren så højt, at man ikke kan følge med. Jeg ved jo godt, at der er en naturlig årsag til, at vi har været mere udmattede – det giver sig selv med to fuldtidsstudier og en tumling der bliver hjemmepasset. Men jeg har stadig virkelig svært ved at ændre på den følelse af utilstrækkelighed, fordi jeg jo bare gerne vil give mit barn det bedste. Og så bliver det på bekostning af mig selv. Hvilket jo slet ikke giver mening, for er der noget der i hvert fald ikke er for mit barns bedste, så er det en træt og udkørt mor.