Når det er lidt udfordrende at være mor

Vinterferie i sommerhus

Aleksander og jeg har i denne uge været heldige at få lov at tage i sommerhus med nogle bekendte og selv om det er koldt, er her en fantastisk ro som man bare ikke får i byen. Huset vi bor i er stort og ligger nærmest på stranden. Vi har vores eget lille anneks, så selv om vi er mange mennesker afsted, har vi stadig vores eget hvor vi kan trække os tilbage hvis vi føler vi har brug for det. Vi har taget Hans med og dem vi bor hos har netop fået en lille hvalp som han synes er meget interessant. Vi har gået lange ture på stranden, hvor Hans har fået lov til at løbe uden snor (hvilket han elsker) og ellers bare hygget med god mad. Jeg har altid sagt, at jeg ikke skulle have sommerhus, men jeg må indrømme at jeg er blevet lidt varm på at have et sted lidt uden for byen hvor der er ro. Der er ikke noget bedre end at vågne op og gå en tur på stranden. Duften af hav og bølgebrus gør virkelig noget for humøret og er bare en perfekt måde at vågne og starte dagen på. Og den friske luft, er helt perfekt til en ængstelig person som mig. Så hvem ved, måske vi en dag alligevel skal have et lille sommerhus, jeg ved Hans og Aleks er med på ideen.

//Anne-Mette

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når det er lidt udfordrende at være mor