Små børn, små bekymringer…

På torsdag er det Noahs fødselsdag hurraa hurraa hurraaa , det skal naturligvis synges, højt, og helst lidt falsk. Det er ikke hvilken som helst fødselsdag, for mit store barn bliver intet mindre end 13 år. Yep vi er simpelthen nået dertil hvor vi har en vaskeægte, gnaven, kærlig, træt, omsorgsfuld, bedrevidende, intet forstående teenager, med sure tær og lange lemmer.

Han er af natur et følsomt gemyt, og det giver sig til udtryk når han skal lære eller lave noget, som han ikke per automatik er verdensmester i lige fra første færd. Og lige så god han er til alt der omhandler at begge fødder ikke er plantet på jorden, om det så er hoppe, hænge, løbe, springe, køre eller hvad pokker han kan finde på, lige så svært har han ved ting der skal ske stillesiddende. Jeg behøver vel ikke skrive at dette fænomen sjovt nok ikke gør sig gældende, hvis der er placeret en eller anden form for skærm foran ham.

Det er derimod mere end almindeligt svært, at få ham til at sidde ned længe nok til at han opdager, hvilke fag i skolen han rent faktisk godt kunne blive rigtig dygtig til. Og jeg kan altså godt forstå at det kan være svært at gå i skole, når ALLE fag er kedelige og svære, og man føler man ikke er god til nogen af dem. Jeg hørte en gang skolen beskrevet som et fuldtidsjob man ikke selv havde valgt, eller kunne lide, men som man var tvunget til at have i 10 år. Vel at mærke uden mulighed for at sige op eller blive fyret!

Jeg må indrømme at det gør helt utroligt ondt i mit moderhjerte at det er så svært for ham. Og ikke mindst at jeg ikke bare med et trylleslag kan hjælpe ham, og gøre det hele nemt. At vi hver gang han har lektier for skal igennem 20 -30 min. diskussion, der ikke sjældent ender i tudetur for os begge to, for herefter at kramme og så endelig komme i gang. Og en ting er nu, hvor jeg trods alt stadig kan hjælpe ham, men hans største udfordring er at tro på sig selv, og dermed få læst opgaverne ordenligt igennem og finde ud af hvad de egentlig går ud på. Han giver simpelthen op på forhånd.

Vi har prøvet mange forskellige ting, og en af de ting der har virket ret godt, er at det ikke er os forældre der laver lektier med ham. Vi har derfor af flere omgange haft fundet en lektiehjælper. Noah fungerer super godt når nogen interesserer sig for ham, og han føler sig hørt og forstået. Vi har af to omgange været rigtig heldige at finde nogen der har kunne give ham det. Og vi tager chancen igen, for som sagt er det jo bare ikke en mulighed at lægge en opsigelse hos chefen!

Jeg overvejer dog lidt om vi har mulighed for at spytte lidt ekstra i kassen denne gang, og få en med lidt mere erfaring. Sådan at det ikke bare er lektierne til i morgen der bliver fixet, men at der er en større chance for at Noah lærer hvordan han angriber opgaverne fremadrettet. Vi har både prøvet at booke timer hos mentorDK, samt at finde en privat. Begge dele har fungeret ret godt, men jeg hælder til løsningen hvor vi selv finder en kandidat. Det helt perfekte scenarie ville jo være en med lærerfaring, og en god pædagogik, der kan hjælpe med andet end bare at løse opgaven han har svært ved lige her og nu. Samtidig har alderen noget at sige, for jeg kan mærke at det helst skal være en der er en smule yngre, end han forestiller sig en lærer være. Så er det ligesom lidt mere spændende for ham. Jeg har kig på et par kandidater inde på jobbi.dk, håber de svarer tilbage så jeg kan møde dem. Jeg har brugt jobbi før, både når jeg har skulle finde lektiehjælp, men også da jeg skulle finde en barnepige til Loui. Siden sørger bare for den første kontakt, og så aftaler man selv samarbejdet derefter. Der findes helt sikkert mange andre af den slags sider, men jeg har været så heldig at vi har ramt plet flere gange derinde, so if it works don’t fix it 🙂

Nu vil jeg på den note gå ind og lave 2 siders matematik med min pre-teen (3 dage endnu), og krydse fingre for at det går lige så godt som det faktisk gjorde i går <3