Første gang vi snakkede om at få hund var for ca 5 år siden. På daværende tidspunkt boede vi dog i vores gamle lejlighed hvor vi ikke måtte have hund og tanken blev derfor lagt på hylden relativt hurtigt. Da vi så flyttede synes vi at det var ved at være tid til at kigge efter en lille hvalp. Der er ikke rigtig nogen af os der har prøvet at have hund før og da slet ikke en hvalp, så vi vidste ikke rigtig hvad vi kunne forvente. Vi undersøgte alt hvad vi kunne. Både om hvalpe generelt, men også alt om franske bulldogs. Vi følte os rimelig velforberedte, men vi vidste også at det nok ville være et noget større arbejde end hvad vi kunne forestille os. Den antagelse var helt rigtig og jeg må ærligt indrømme at vi begge blev noget overraskede. Her er nogle af vores forventninger inden vi hentede vores lille hvalp.

Inden vi hentede Hans havde vi rigtig glædet os til at vi skulle ud og gå en masse hyggelige ture. Vi går selvfølgelig en masse hyggelige ture nu, men virkeligheden var at Hans slet ikke gad at gå tur i starten. Han forstod simpelthen ikke hvad han skulle. Lige så snart han fik snor på, satte han sig på numsen og kiggede meget forvirret op på os. Vi skulle derfor lære ham at gå tur hvilket vi slet ikke var forberedt på og det tog nok omkring 14 dage før han sådan rigtig forstod det. Derefter tog det lang tid for ham at finde ud af at han altså ikke altid kunne bestemme hvilken vej vi skulle gå. Franske Bulldogs er kendt for at være stædige. Det vidste vi selvfølgelig godt, da vi havde undersøgt racen før vi valgte den, men vi blev alligevel rimelig overraskede. Jeg er selv utrolig stædig, men selv jeg var ved at give op mange gange da Hans igen og igen bare satte sig på numsen når vi ikke skulle den vej han gerne ville. Stædigheden gælder ikke kun når han ikke vil gå, men i stort set alle aspekter. Han er dog blevet meget bedre nu, men det var virkelig noget der kom bag på os.

Pasning: Når folk spurgte os inden vi fik Hans om det ikke ville begrænse os lidt når det kom til rejser og spontanitet var mit svar altid. “Så må vi jo betale for at han kan blive passet” altså som i passet af nogen vi ikke kender. Det kan jeg ligeså godt sige som det er. Det ville jeg aldrig sige idag. Og det kommer heller ikke til at ske. Det er virkelig kommet bag på mig hvor hurtigt man knytter sig til sådan et lille væsen og hvor meget vi er kommet til at holde af ham. I hverdagen og når det kommer til almindelig spontanitet synes jeg egentlig ikke det har begrænset os ret meget. Vi tager ham med de fleste steder og hvis han ikke kan komme med gør det ikke så meget da han fint kan være alene hjemme. Når det kommer til rejser har vi ikke rigtig mærket noget til det endnu. Vi skal til sommer rejse for første gang siden vi fik ham og der har vi fået nogle bekendte til at passe ham. Vi er ret spændte på det og jeg må da indrømme at jeg ikke synes det er mega fedt at skulle rejse uden ham.

Søvn: Den her var jeg overhoved ikke foreberedt på. Jeg havde slet ikke tænkt over en hvalps søvnskema. Nok fordi der egentlig ikke er så meget information om det. Det er meget forskelligt hvor mange timer om natten hvalpe sover og jeg tror egentlig at Hans ligger i den gode ende. I starten sov han dog virkelig ikke særlig længe og han vågnede mange gange i løbet af natten og skulle ned og tisse. Manglende søvn var helt klart noget af det hårdeste. Jeg fungerer virkelig ikke godt på meget lidt søvn og jeg må nok indrømme at det var Aleksander der trak det tunge læs lige på det her område.

Det her er bare nogle af de punkter der har overrasket os. Aspekter så som hundegård og hundeparker og dertilhørende uskrevne regler kommer jeg nok også til at skrive lidt om en dag, men indtil videre vil jeg starte med disse helt gængse punkter. En ting er dog helt sikkert. Selv om det har været hårdt at få en hvalp, så har det været det hele værd og vi vil slet ikke være vores lille buller foruden.

//Anne-Mette

Følg os her:

Pia startede sidste uge med at dele hendes top 10 liste over ting hun synes er luksus i hendes hverdag. Derfor vil jeg dele 4 af de ting som jeg for tiden går og sætter ekstra meget pris på i min hverdag.

♥ Østerbro –  Jeg elsker at bo på Østerbro. Der ligger så mange restauranter lige rundt om hjørnet og jeg elsker at kunne gå ned en hverdags aften, spise noget lækker mad og drikke lidt god vin for derefter at gå hjem, hånd i hånd med min kæreste.

♥ At bo tæt på mine forældre – det er nemt at komme forbi til en kop kaffe eller lidt aftensmad når man ikke selv gider at være voksen

♥ Jeg elsker at jeg kan sove længe – jeg har ingen børn og kan derfor som oftest sove “længe” i weekenden. Hans vågner kl. 8 og så har jeg heldigvis en kæreste der er sød til at gå en tur med ham så jeg lige kan vågne og drikke en kop kaffe

♥ Solen – jeg elsker at der det sidste stykke tid har været meget mere sol. Mine gåture med Hans er virkelig noget jeg er begyndt at sætte pris fordi solen får mit humør til at stige og jeg elsker det!

//Anne-Mette

Følg os her:

Jeg har fornylig haft en oplevelse som jeg føler jeg har haft mange gange før og som jeg nu vil prøve at sætte lidt ord på. Oplevelsen omhandlede en person der prøvede at sætte mig i bås. Hvem personen var er egentlig ikke rigtig relevant for jeg har som sagt før haft lignende oplevelser med andre mennesker og det er egentlig mere situationen fremfor personen jeg vil belyse i det her indlæg.

Personen i denne situation, kom med et udsagn om mig fordi personen var uenig med mig og ikke kunne acceptere at vi havde forskellige meninger om hvad vi snakkede om. “Du kan heller ikke lide at blive sagt imod” sagde personen med et håndligt smil på læben da jeg sagde at jeg havde en anden holdning end hende. Det var som sådan ikke rigtig hendes mening der gik mig mest på, men mere det faktum at hun prøvede at hive hendes egen mening (om mig) ned over hovedet på mig fordi hun ikke rigtig kunne komme videre i sin argumentation.

Andre mennesker kan ikke diktere hvem jeg er, hvordan jeg skal mene eller hvordan jeg skal føle. Jeg vil gerne blive bedre til at sige fra når jeg mærker at nogen prøver at putte mig i bås. En bås som jeg ikke selv føler at jeg hører hjemme i. Jeg er mig, Anne-Mette. Jeg har mine egne meninger og holdninger og det er helt okay. Præcis ligesom det er helt okay at andre har deres meninger og holdninger. Vi behøver ikke alle at være ens, så længe vi respekterer hinandens holdninger, tager imod dem, bearbejder dem og sorterer i dem som vi hver især føler er rigtigt. Jeg har så mange gange oplevet at veninder, familie og sågar næsten fremmede mennesker har følt behov for at fortælle mig hvem jeg er og på denne måde har smækket et mærkat i panden på mig. Jeg er blevet fortalt at jeg er stædig fordi jeg ikke deler samme holdning som personen jeg diskuterer med eller er blevet fortalt at når jeg engang får børn, eller bliver ældre så vil jeg skifte mening om et givent emne for lige nu ved jeg slet ikke hvad jeg taler om. Udsagn som disse gavner i min optik ingen og de er egentlig også mega respektløse. Jeg er ikke stædig fordi jeg ikke overbevises om at ændre holdning eller mening angående et givent emne, nej jeg har bare en anden holdning. Jeg er heller ikke uvidende blot pga. min unge alder eller mangel på børn (alder og mangel på børn er blot nogle af de argumenter der er blevet brugt for at overbevise mig om at min holdning er forkert). Selvfølgelig kan man ændre mening med alderen eller når man får børn, men det kan ligeså godt ske at jeg ikke gør. Jeg elsker en god diskussion og jeg elsker når folk kommer med gode argumenter og får mig til at se en given problemstilling fra en anden vinkel. Jeg frabeder mig egentlig bare at blive sat i bås. Det blev en noget lang smøre. Jeg håber bare at hvis der er nogen andre der har siddet i samme situation som jeg og har følt sig forkert fordi en anden vælger at angribe din person for at vinde en diskussion at du så ved at du er lige som du skal være og at det er helt okay at du har en anden holdning. Det skal jeg så også bare lige prøve at huske mig selv på! 

//Anne-Mette

Følg os her:

De sidste to år har jeg virkelig arbejdet på ikke at sammenligne mig selv med andre. Det sidste halvandet år af min bachelor havde jeg det virkelig ikke godt. Jeg sammenlignede konstant mig selv med mine studiekammerater. Jeg følte aldrig at jeg fik høje nok karakterer og jeg havde det bare generelt virkelig skidt. Jeg var helt vildt presset og min angst blussede meget op. Det er altid værst i eksamensperioder, men der går ikke en dag uden at jeg banker mig selv i hovedet over et eller andet jeg ikke synes jeg gør godt nok. Jeg ved ikke om jeg nogensinde helt kan stoppe med at være hård ved mig selv, men i det mindste er jeg meget mere bevidst om hvornår jeg gør det nu. Forleden dag stod jeg og snakkede med en studieveninde efter en forelæsning. Vi snakkede ikke rigtig om noget specielt, men emner som job, lejlighed og fremtid var meget i spil. Jeg har jo ikke noget job lige nu, da Top-Toy (hvor jeg arbejdede) gik konkurs i starten af det nye år og jeg har egentlig prøvet at tage det ret afslappet med det, da jeg virkelig ikke har godt af at stresse for meget over lige præcis sådan noget. Jeg synes egentlig at det er gået meget godt det der med ikke at stresse (nok mest fordi jeg har 4 måneders opsigelse med løn). Men da jeg så stod og snakkede med min veninde så begyndte jeg ligepludselig at sammenligne. Vi snakkede om at der jo idag er mange virksomheder som gerne vil have at man har ca. 3 års erhvervserfaring når man er færdigudannet og om hvilke karakterer de ønsker man har og ligepludselig kunne jeg mærke den der meget velkendte hjertebanken og den uendelige tankestrøm af “du er ikke god nok”, “du har har ikke gode nok karakterer”, “der er sikkert ikke nogen der vil ansætte dig” osv. køre rundt i mit hoved. Jeg tog også ligepludselig mig selv i at ønske en høj stilling i en anerkendt virksomhed og et job hvor jeg skal arbejde langt over 37 timer om ugen og hvor der ikke er plads til ret meget andet end arbejde. Det er som sådan ikke fordi jeg synes at der er noget galt i at ønske det. Problemet er bare at det slet ikke er det jeg ønsker. Jeg begyndte simpelthen automatisk at ønske det og blive ked af at jeg ikke havde arbejdet hen imod det mens jeg stod der og snakkede og jeg glemte helt at der jo er en grund til at jeg ikke har arbejdet mig hen imod det. Da jeg gik fra skolen gik alt det her op for mig og jeg kunne næsten ikke lade være med at smågrine lidt af mig selv. For det er jo virkelig alt for dumt at jeg banker mig selv i hovedet over noget jeg ikke ønsker. Jeg ønsker mig et godt job, selvfølgelig gør jeg det, men jeg ønsker også at have tid til en familie, min familie! Og det er jeg ikke villig til at gå på kompromis med. Jeg elsker at have fri, jeg elsker at bruge tid sammen med de mennesker jeg kender og det kommer altid til at have første prioritet for mig og det er helt okay. Det er også okay at ønske et job hvor man skal arbejde meget og det er helt okay ikke at ønske familie og børn så længe man lytter til sig selv og ikke til hvad alle andre vil.

Nogen gange synes jeg det er lidt svært at gå på CBS. Det er kutyme på CBS at man jagter de høje stillinger, at man er meget ambitiøs og at man prioriterer arbejde meget højt (det er i hvertfald min observering). Og selv om jeg ser mig selv som et ambitiøst menneske og en person der virkelig knokler for det hun gerne vil opnå så er jeg nok bare ikke den typiske CBS’er og det synes jeg godt kan være lidt svært engang imellem når man gebærder sig i det miljø. I sidste ende, skal jeg nok egentlig bare blive bedre til at huske på mine egne værdier og drømme og stoppe med at gå efter andres.

//Anne-Mette

Pia og jeg har begge været på miniskitur til Isaberg og vi tænkte derfor, at vi ville skrive lidt om vores ture, vores forventninger og hver vores mening om stedet til dem der måske selv overvejer, at tage en tur.

Anne-Mette:

Aleksander og jeg valgte i år at tage på en endagstur til Isaberg. Jeg har stået meget på ski med min familie da jeg var lille, men det er efterhånden mange år siden jeg sidst har været på skitur. Aleksander har aldrig været på en rigtig skitur og har kun én enkelt gang før stået på ski ved Vallåsen. Han har aldrig rigtig været helt vild med ideen om en skitur og målet med den her lille endagstur, var derfor at højne hans interesse for en rigtig skitur en dag. Vi havde aftalt, at tage afsted sammen med vores overboer hvilket jeg er rigtig glad for, at vi gjorde da Aleks kunne få lidt flere tips og tricks end hvad jeg (der er selvlært og aldrig har gået på skiskole) kunne give ham. Vi kørte afsted kl. 5 om morgenen så vi kunne være ved skiudlejningen da de åbnede for at undgå for meget kø. Vores plan virkede og vi endte med at stå meget lidt i kø. Jeg vil til hver en tid anbefale at gøre som vi gjorde hvis man skal leje ski for 10 min efter vi var kommet var der mega lang kø. Man kan selvfølgelig også bare have sine egne ski med og så slipper man fuldstændig for den del. Mht. selve stedet, så synes jeg det er vigtigt at have med i overvejelserne hvad det er man ønsker med sin tur til Isaberg. Personligt har jeg været afsted til Trysil hele min barndom og hvis du spørger mig er Trysil et mega dejligt sted. Der er fine hytter og en masse andre aktiviteter i nærheden som man kan holde sig beskæftiget med, hvis ikke man lige gider at stå på ski hele dagen. Ud over det så har de et stort ski område, med masser af pister (eller løjper som vi i vores familie altid har kaldt dem). Man kan selvfølgelig ikke sammenligne de to steder. Trysil er et stort skisted og Isaberg er noget mindre. Vores mål med vores endagsudflugt var ikke at skulle tage lange ture. Aleksander skulle lære, at stå på ski og mit mål var at han ville blive bidt af det og derfor gerne en gang i fremtiden ville med en hel uge til et sted som Trysil. Jeg synes derfor, at Isaberg var hyggeligt fordi det dækkede vores behov helt fint. Jeg synes det er et godt sted for nybegyndere, der ikke har behov for den største variation, men som bare gerne vil have et par løjper at stå ned af. Hvis man dog ikke har nogen nybegyndere med på turen ville jeg nok tage et andet sted hen, hvor der er lidt mere variation for det kan hurtigt blive lidt kedeligt at stå ned af de samme ca. 5 løjper hvis man er let øvet eller der over. Ville jeg gøre det igen? Ja det ville jeg. Det er et billigt og fint alternativ hvis man ikke har penge til at tage på en skitur til de dyrere steder, men skulle jeg afsted igen, ville jeg nok tage en overnatning, stå på ski nogle timer og derefter finde en anden aktivitet man også kunne lave i samme område hvis man manglede lidt afveksling.

Alt i alt havde vi en hyggeligt tur og den virkede efter hensigten. Aleks har nemlig efterfølgende været inde og kigge på andre større skiområder og han har da også informeret mig om, at han godt kunne tænke sig at tage til Trysil eller et andet område til næste år skulle vi have råd til det 😀

Jeg tænkte lige I kunne se et par billeder fra vores tur. Det ser ikke så kønt ud, men sjovt det var det 😀

Pia:

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg langt hellere så mig selv sidde i en solstol i de franske alper, med jakken lynet op efter en lang dag på ski. Men sådan skulle det ikke blive i år. Vi er en stor vennekreds der normalt tager afsted sammen, men i år kunne vi ikke lige finde en fælles uge til det. Og faktisk var vi heller ikke afsted sidste år, fordi det simpelthen blev for dyrt når vi også skulle holde bryllup. Det vil også sige at Loui ikke har været på ski, siden han prøvede det første gang da han var 2,5 år. Jeg ville derfor være super ærgerlig hvis vi slet ikke fik lidt sne under fødderne igen i år. Da Anne-Mette & Aleksander flashede at de skulle til Isaberg blev jeg bare endnu mere skiskruk, og begyndte at få noget mere konkret på tegnebrættet. Noah ville i år gerne prøve snowboard og Loui ville jo selvsagt være på børnebakken med en af os voksne. Isaberg var helt perfekt til hvad vi skulle bruge i år. Børnebakken med tilhørende transportbåndslift var helt super til begge drenge. Der kunne de hurtigt begge komme op og ned på de respektive træbrædder. Jeg tror sammenlagt Mark & Jeg nåede at have en time hver på ski, og ja her kan man da godt mærke at man sidder lige så meget i liften som man står på pisten, men til prisen for liftkort synes jeg man får hvad man kan forvente. Og jeg synes det er mega fedt at man kan købe en times skilære for en plovmand, det hjalp os igennem en “jeg lærer det aldrig krise” med Noah på snowboard, der gik fra en dårlig til en god oplevelse. Vi ville klart have gjort det samme til Loui, men der var desværre udsolgt, da vi som sædvanligt tror vi kan booke alt på dagen. Vi må altså lære at være lidt bedre forberedt 🙂

Vil jeg anbefale Isaberg, ja det vil jeg. Til folk der bare skal have en enkelt dag på ski, fordi de simpelthen ikke kan nå andre steder hen. Men nok mest til begyndere om det så er voksne eller børn. Havde Mark & Jeg været der selv bare for at få en enkelt dag på ski, var jeg nok alligevel ret hurtigt løbet træt i de få pister der er at bevæge sig på.

Vi valgte i stedet at gøre lidt mere ud af at finde et fedt sted at bo, sådan at vi også kunne hygge os de par dage vi havde valgt at være afsted, og her ramte vi virkelig plet. Vi fandt det hyggeligste lille Bed & Breakfast – Erikson cottage hvor vi virkelig hyggede os. Vi kørte afsted søndag og gjorde en hyggetur ud af det, ankom til Isaberg skiudlejning ca. 1 time inden de lukkede. Vi kom hurtigt til, da alle andre jo var ved at aflevere i den anden ende. Og ja det gjorde at vi måtte betale for udstyret en ekstra dag, men det var en rigtig fin måde for os, da det kun var ungerne der skulle leje udstyr. Og på denne måde kunne vi gøre det stille og roligt, og så var vi klar morgenen efter. Vi kørte frem til hytten hvor vi havde en helt stille aften og bare nød at vi var lidt væk hjemmefra. Planen var så egentlig at have 2 overnatninger og 2 dage på ski, og køre hjem når pisterne lukkede tirsdag. Men da stedet vi havde fundet var så idyllisk og virkelig prisvenligt, valgte vi at overnatte efter tirsdagens skiløb, og først køre hjem onsdag. På den måde synes jeg faktisk vi fik rigtig meget skitur/ferie for pengene.