Næsten færdig

Gravid uge 26: 100 dage til termin!

//Helle

Synes godt nok dagene er en anelse lange for tiden… Jeg føler virkelig jeg er inde i en mærkelig slags osteklokke for tiden, sådan lidt en følelse af at alt er på stand-by og alle følelser er tvetydige.. Jeg føler både at tiden snegler sig afsted og at der stadig er meget længe til november og til at vores dreng kommer til verden – men samtidig synes jeg også de sidste par uger er gået enormt stærkt.

Der sker helt vildt meget med min krop for tiden, kan jeg mærke. Det er virkelig en mærkelig tid, det at være gravid. Inden jeg blev gravid, gik de fleste af mine tanker på det at blive forældre og få et barn, faktisk ikke rigtig på selve graviditeten. Hverken min mor eller storesøster har haft de store graviditetsgener, så naiv og blåøjet tænkte jeg, at jeg nok også ville gå uden om og at der derfor ikke var noget at bekymre sig om. Men jeg synes godt nok ikke, at det har været let at være gravid. Jeg synes ikke min krop har taget det særlig pænt og så er ni måneder godt nok længe at vente. Man hører altid at graviditet ikke er en sygdom, men nogengange kan det altså godt næsten føles sådan, skulle jeg hilse og sige 😉 man hører også, at 2. trimester skulle være den tid, hvor man har det allerbedst og at man nærmest føler sig som sig selv igen. Det kan jeg altså heller ikke nikke genkendende til her i uge 26. Føler mig på ingen måder som mig selv – hverken fysisk eller mentalt.

Der sker så sindssygt mange forandringer og det er svært at følge med. Der er så mange ting jeg gerne vil, men så alligevel ikke kan overskue. Jeg ved godt jeg lyder enormt ynkelig, men skal jo have afløb et sted 😉 det må endelig ikke misforstås. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg blev så nemt og hurtigt gravid og at vi skal have en sund og rask dreng. Og jeg elsker min mave og at se og mærke ham vokse sig stor og stærk. Men nu må den sidste tid også godt gå stærkt, så vi kan nyde ham udenfor maven og jeg igen kan føle mig som mig selv. Så meget mig selv som jeg nu kan blive med en lille søn i mine arme <3

2208173 2208171

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Næsten færdig