Er det okay, at prioritere sig selv?

Dagen før dagen – gad vide om sådan en dag nogen sinde bliver som man forventer?

Det er i morgen vi tager på vores mini skitur til Isaberg i Sverige. Og vi glæder os alle sammen helt vildt. Sidst vi var afsted var ligeledes på en smuttur, dengang til Goslar i tyskland for at se julemarked. Vi har fundet det hyggeligste sted at bo via airbnb, med både udendørs spa og pejs, jeg krydser fingre for det laver op til forventningerne 🙂

Vi skal bare være afsted fra søndag til tirsdag, men er bare glad for vi trods alt kommer afsted. Synes det er vigtigt Loui får det lært mens hans er lille, det er bare utroligt meget nemmere i den alder. Sidst vi var afsted var han 2 år, mega cute, og kunne sagtens holde balancen ned af den lille børnebakke og tage det lille transport bånd op. Han var dog lige lille nok til skiskole og forstå det der med at lære at styre de små brædder i en bestemt retning. Netop derfor glæder jeg mig helt vildt til at se hvad han siger til netop den del i år.

Prøv lige at se mine Loui på ski fra sidst vi var afsted <3

img-0652

 

Noah har de sidste par gange vi var afsted, fået privat undervisning og hold da op det giver noget! Han kører nu rundt i terrænet selv, med besked på at alle røde og sorte pister må han kun tage når vi er med. Denne gang vil han dog gerne prøve snowboard, jeg er ret spændt på at se om han har tålmodighed til at lære det, nu hvor han er blevet så god på ski 🙂

 

Men før vi når til alt det lækkerhed på billederne ovenfor, skal vi jo afsted! Og selvom jeg i går aftes efter et glas rødvin, fik sagt til Mark at jeg var lidt bekymret for, at jeg som så ofte før, ville få stress inden vi kom ud af døren og få skabt en dårlig stemning, som jeg så banker mig selv i hovedet over efterfølgende, så er jeg vågnet op i netop dét humør. Shit hvor gad jeg altså godt at jeg havde den der stop mig selv knap!

Og for lige at toppe det hele af, så opdager jeg her til morgen at Loui har røde plamager på knæ og under ben, som nu har spredt sig op over hans balder, og også på den ene kind. Jeg HÅBER at det bare er nældefeber som han har haft en del gange tidligere, så nu har Mark hentet flydende antihistamin på apoteket, og så må alle meget gerne lige krydse fingre for at det forsvinder lige så hurtigt som det er kommet.

Sidst han havde det spredte det sig ret voldsomt, og der gik over en uge før det var helt væk, men dét sker ikke denne gang!!!!!

Nå, men nu vil jeg tage mig en kop kaffe mere, måske også et langt bad og så må jeg ryste det her humør af mig. Jeg gider simpelthen ikke selv at være skyld i en situation jeg hader at være i.

//Pia

2 kommentarer

  • Michael jørgensen

    God minitur til jer alle. Pas på benene!😊😊⛷🏂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hornbech

      Tak kære fætter. Og vi skal høre vores bedste 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er det okay, at prioritere sig selv?