Vuggestuestart og sygdom

Så tal dog sammen – må jeg låne en kop sukker?

Der er ikke så lidt snak om den anonyme sviner, og morpolitiet derude på det store internet. Og det synes jeg uden tvivl at der er en meget god grund til. For en ting er gode råd og gode intentioner, men rigtig tit bliver det ikke formuleret sådan, men i stedet for enten belærende og surt. Og jeg vil godt kaste mig ind i kampen omkring det emne! Det vil jeg fordi jeg også synes, at vi virkelig skal tænke over at behandle andre ordenligt. Vi skal være velopdragne, som jeg altid fik at vide som lille. Og det gælder altså ikke kun i den virkelige verden, det gælder også når man henvender sig til folk på nettet.

Vi bor eksempelvis i en ret fin og hyggelig ejendom på Islands Brygge. Og da vi flyttede ind gik der ikke længe før der blev oprettet en nabogruppe på Facebook. Super god idé tænker man umiddelbart, men nu har vi boet der i lidt over fem år, hvilket er mere end rigeligt til, at jeg kan konstatere at det ikke var en god idé overhovedet.

Og det passer jo selvfølgelig ikke helt, for der er en del der bruger gruppen præcis som jeg forventede da den blev oprettet. De deler gode oplevelser, spørger om folk har 4 klapstole de må låne, eller giver ting videre når de ikke skal bruge dem mere – hurra hvor fedt og hyggeligt.

Desværre har gruppen i langt større omfang, været legeplads for alle dem der gerne vil bestemme over og irettesætte deres naboer. Dem der tager billeder af grannåle på trappeopgangen 2,7 min. efter et juletræ er båret ned til storskrald. Og ligeledes følger efter synderen ned i storskraldsrummet for, at tjekke om de nu har sat træet det rigtige sted! Efter de regler der vel at mærke er lavet af selvsamme personer. Og sådan kan jeg fortsætte i en uendelighed. Mindst fem gange om ugen bliver der skrevet rundt hvem i alverden der tillader sig at tørre tøj i sin dertil i drengede tumbler, for klokken er over 8 – seriøst!!! Hvordan skal almindelige mennesker nå at køre en vask med efterfølgende tørring på en hverdag hvis det skal være inden kl. 8.

Der er ligeledes blevet henstillet til at man ikke ryger på sin altan, da røgen kan blæse ind ad soveværelses vinduet hos naboen, hvis nye bomuldssengetøj så lugter af røg når de skal i seng!!!

Det er jo ikke fordi jeg, at jeg ikke selv ville blive træt af at mit sengetøj lugtede af røg, det ville jeg helt sikkert. Men det gør da ikke at jeg kan tillade mig at sige til andre folk at de ikke må ryge på deres egen altan. Så må jeg da bare lukke mit vindue til soveværelset når de ryger. Og nu tænker jeg lige højt, ville vedkommende der skrev dette inde på Facebook gruppen, på samme måde banke på hos sin nabo og i et ganske vredt toneleje bede dem om at stille sine smøger så langt ned i lommen at de aldrig kommer op igen? Ville vedkommende der ikke kunne falde i søvn lørdag aften kl. 23, når naboen holder 30 års fødselsdag, være lige så vrissen når de gik op og bankede på og bad dem skruer ned for musikken?? Eller ville de blive smittet af den gode stemning og at det kun er to gange om året vedkommende har gæster på besøg?

Jeg synes virkelig at vi skal finde tilbage til det gode naboskab, for det er så utroligt givende og dejligt. I den opgang vi bor i har vi heldigvis mere eller mindre meldt os ud af ovenstående Facebook gruppe, og bruger hinanden på kryds og tværs. Børnene leger sammen, vi låner mælk, sukker og toiletpapir af hinanden og det er virkelig fedt.

og ikke mindst så lærer mine børn at det er sådan man skal kommunikere, med god tone og venlighed.

 

//Pia

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vuggestuestart og sygdom