Den bås vil jeg ikke ind i!

Jeg har fornylig haft en oplevelse som jeg føler jeg har haft mange gange før og som jeg nu vil prøve at sætte lidt ord på. Oplevelsen omhandlede en person der prøvede at sætte mig i bås. Hvem personen var er egentlig ikke rigtig relevant for jeg har som sagt før haft lignende oplevelser med andre mennesker og det er egentlig mere situationen fremfor personen jeg vil belyse i det her indlæg.

Personen i denne situation, kom med et udsagn om mig fordi personen var uenig med mig og ikke kunne acceptere at vi havde forskellige meninger om hvad vi snakkede om. “Du kan heller ikke lide at blive sagt imod” sagde personen med et håndligt smil på læben da jeg sagde at jeg havde en anden holdning end hende. Det var som sådan ikke rigtig hendes mening der gik mig mest på, men mere det faktum at hun prøvede at hive hendes egen mening (om mig) ned over hovedet på mig fordi hun ikke rigtig kunne komme videre i sin argumentation.

Andre mennesker kan ikke diktere hvem jeg er, hvordan jeg skal mene eller hvordan jeg skal føle. Jeg vil gerne blive bedre til at sige fra når jeg mærker at nogen prøver at putte mig i bås. En bås som jeg ikke selv føler at jeg hører hjemme i. Jeg er mig, Anne-Mette. Jeg har mine egne meninger og holdninger og det er helt okay. Præcis ligesom det er helt okay at andre har deres meninger og holdninger. Vi behøver ikke alle at være ens, så længe vi respekterer hinandens holdninger, tager imod dem, bearbejder dem og sorterer i dem som vi hver især føler er rigtigt. Jeg har så mange gange oplevet at veninder, familie og sågar næsten fremmede mennesker har følt behov for at fortælle mig hvem jeg er og på denne måde har smækket et mærkat i panden på mig. Jeg er blevet fortalt at jeg er stædig fordi jeg ikke deler samme holdning som personen jeg diskuterer med eller er blevet fortalt at når jeg engang får børn, eller bliver ældre så vil jeg skifte mening om et givent emne for lige nu ved jeg slet ikke hvad jeg taler om. Udsagn som disse gavner i min optik ingen og de er egentlig også mega respektløse. Jeg er ikke stædig fordi jeg ikke overbevises om at ændre holdning eller mening angående et givent emne, nej jeg har bare en anden holdning. Jeg er heller ikke uvidende blot pga. min unge alder eller mangel på børn (alder og mangel på børn er blot nogle af de argumenter der er blevet brugt for at overbevise mig om at min holdning er forkert). Selvfølgelig kan man ændre mening med alderen eller når man får børn, men det kan ligeså godt ske at jeg ikke gør. Jeg elsker en god diskussion og jeg elsker når folk kommer med gode argumenter og får mig til at se en given problemstilling fra en anden vinkel. Jeg frabeder mig egentlig bare at blive sat i bås. Det blev en noget lang smøre. Jeg håber bare at hvis der er nogen andre der har siddet i samme situation som jeg og har følt sig forkert fordi en anden vælger at angribe din person for at vinde en diskussion at du så ved at du er lige som du skal være og at det er helt okay at du har en anden holdning. Det skal jeg så også bare lige prøve at huske mig selv på!