Gravid uge 22
Jeg er nu over halvvejs i min graviditet og den bette pjevs i hulen er 21 uger og 4 dage gammel 🙂 synes ofte man hører at gravide synes tiden går rigtig stærkt, det har jeg bestemt ikke følt. Men nu begynder jeg efterhånden at kunne se hvad de mener. For hold da op, dagene flyver afsted for tiden. Måske er det også fordi de vigtige scanninger er overstået nu og man derfor bedre kan slappe lidt af, da man ikke hele tiden venter på den næste scanning.
Min app fortæller mig at baby er ca. 26 cm og vejer ca. 450 gram i slutningen af denne uge. Det er altså ret vildt! Jeg er virkelig begyndt at kunne mærke hans bevægelser nu og hans far mærkede for første gang liv natten til søndag 😀 så bliver det hele altså pludselig meget virkeligt. For det ér stadig meget surrealistisk, at der er et ægte levende barn inde i ens mave!
Jeg har langt færre gener her i 2. trimester end jeg havde i 1. trimester. Men jeg døjer desværre en del med mine led, mit haleben og min ryg. Jeg føler mig lidt som en gammel dame 😂 jeg er ikke en af de gravide uden gener, uden vægtforøgelse eller uden vand i kroppen, lad os bare sige det sådan! Men altså, jeg er ved at gro en baby, så det er vel egentlig fair nok. Glæder mig bare helt vildt til at møde ham 🙂
//Helle
Ingen kommentarer endnu